SÅDAN OPSTÅR RÅD I TRÆSTOLPER

Den del af en hegnsstolpe som er placeret ved jordniveauet, er den mest "stressede" del / kritiske del af stolpen.

Det er samtidig den del af træstolpen som er mest udsat for råd, svampe, og i nogle verdensdele, termit angreb.

"Forrådnelses-scoren" i de første 20 cm af stolpen som er i jorden, er typisk 18-20 gange højere end i den del af stolpen som står allernederst i jorden.

Ved en fugtighedsprocent på over 22% er der risiko for at en forrådnelses proces kan starte.

RÅD VED JORDNIVEUAET ER ÅRSAG TIL ET ENORMT RESSOURCE SPILD – TÆNK GRØNT

Råd i hegnsstolper – i området lige under jordniveauet – er den typiske årsag til at hegnstolper knækker.

Når man optager en "knækket" stolpe, vil man se at træet er i fremragende stand på resten af stolpens længde. Både den del som liggere dybere i jorden, men også den del som står fra ca 5 cm over jorden og opefter.

Cirka 30 cm af en træstolpe, er således årsag til at stolpens resterende ca. 270 cm smides på genbrugsstationen uden nogen anden grund.

Man kan kun forsøge at forestille sig, hvor meget godt træ der smides ud på verdensplan (som ikke er råddent).

TÆNK GRØNT, og spar samtidig en masse penge og arbejdstid.

BAGGRUNDEN FOR RÅD I HEGNSTOLPER

Træstolper kan knække pga. af 2 forskellige typer af råd-tilstande.

RÅD I DEN INDRE DEL AF HEGNSTOLPEN (KERNEVEDDET)

Denne type af råd opstår i kernetræet, og opstår som følge af at mikroorganismer (luftbårne- eller jordbårne svampesporer), kommer ind i træet gennem vindridser (læs: vertikale "flænger" i træets ydre del), i hegnsstolpens øvre del (læs: den del af stolpen som er over jordniveauet, eller lige under). Du kan læse mere om vindridser vs. Postsaver^® Foliet evne til "modstå" dem, hér.

Hvis fugtindholdet i træet er højt >22-25% vil sporerne "spire", og råd vil opstå i træets indre del.

Denne proces kan opstå når som helst i træets levetid.

Svampesporer producerer enzymer, og det er disse der langsomt nedbryder træets kerneveddet indefra, hvorved det bliver sårbart over for råd.

I de tidligere stadier af denne type af råd, har forrådnelsen ingen større betydning, da majoriteten af hegnsstolpens styrke ligger i den ydre splintved.

RÅD I DEN YDRE DEL AF HEGNSTOLPEN (SPLINTVEDDET)

Denne type af råd opstår uden på hegnsstolpen, og opstår som følge af at mikroorganismer i jorden, angriber den del af hegnsstolpen som er lige over jordniveauet. Et område, hvor alle faktorer som skal være tilstede for at råd kan opstå, er tilstede.

Nedbrydningen sker over en længere periode og på stolpens mest "stresset" / kritiske punkt.

Nedbrydningen muliggøres, da imprægneringsvæskens effektivitet gradvis svækkes som følge af en konstant op fugtning/udtørring og oxidering (iltning). En proces der igangsættes allerede dag 1 når stolpen nedsættes i jorden.

Værd at vide:

Hvad der er værd at vide er, at denne proces kan "speedes op", hvis stolpen nedsættes i jordforhold hvor der forefindes svampesporer som er blevet resistente overfor imprægneringsvæsker.

Resistente svampesporer forefindes næsten altid i gamle stolpehuller, hvor der har stået imprægneret stolper.

På godt dansk betyder dette: Råd i den ydre del af træet forekommer hurtigere på nye stolper som nedsættes i gamle stolpehuller!

UDSLAGSGIVENDE FAKTORER

Faktorer som alle er tilstede i jordniveau-området, og som er udslagsgivende for at råd opstår:

1. Fugtindhold i træet ligger på OVER 25%
2. Temperaturen er OVER 10^oC
3. Ilt
4. Højt indhold af mikroorganismer (svampe og lign.)
5. Vindridser der kan lede fugt og mikroorganismer ind i træet.
   
   Ved imprægneret stolper: En - over tid - proportionel faldende imprægnerings-effektivitet, som følge af en konstant op fugtning/udtørring og oxidering.

= Råd opstår i træet.

FAKTORER -20 CM UNDER JORDEN

En del faktorer kan fjernes fra listen, når man kigger på den nedre del af hegnsstolpen:

1. Fugtindhold i træet ligger på OVER 25%
2. Temperaturen er OVER 10^oC
3. Ilt (kun et meget lille indhold er tilstede)
4. Højt indhold af mikroorganismer (svampe og lign.)
5. Vindridser der kan lede fugt og mikroorganismer ind i træet.
   
   Ved imprægneret stolper: En proportionel faldende imprægnerings-effektivitet, som følge af en konstant op fugtning/udtørring og oxidering.

= Usandsynligt at råd vil forekomme.

OPSUMMERING

A / Råd i Kerneveddet/Splintveddet opstår fordi:

• Stolpens øvre del tørre ud, og herved opstår vindridser.
• Vindridser "åbner op" for at fugt og mikroorganismer kan trænge ind.
• Det højde fugt indhold får svampesporerne til at "spire" = råd.

B / Råd ved jordniveauet opstår fordi:

• Det ydre Splintved er ikke det stærkest træ, modsat det indre Kerneved, og kan således nemmere "angribes" af jorden mikroorganismer.
• Over tid, svækkes imprægnerede stolpers imprægnering på netop dette sted som følge af konstant op fugtning / udtørring og iltning.

C / Betydningen af at én eller flere faktorer ikke eksistere ca 21 cm under jordoverfladen:

• Lave temperaturer og et ekstremt lille iltindhold udløser "ringe" levevilkår for jordens mikroorganismer.
• Imprægneringsvæskernes koncentration vedbliver høj, da stolpen ikke udsættes for en konstant udtørring, og den omkring liggende jords fugtniveau hjælper til at "holde væsken inde". Et forhold der ligeledes medvirker til at vindridser ikke opstår i dette område.

IMPRÆGNERET STOLPER – ER IKKE "HVAD DE HAR VÆRET"

De fleste stolper som fortsat bruges til bla. hegn, legepladser, terrasser mv., er trykimprægneret stolper af klassen NTR Kl A (læs: imprægneringsstandart for træ som er i kontakt med jorden).

I det følgende tages der således udgangspunkt i denne type træstolpe, men "mekanismerne" som vi beskriver, gælder for alle typer træ i jord.

Imprægnering af stolper, har i de sidste 50 år været den primære måde til at forebygge råd og dermed nedbrydning af træstolper.

Traditionelle imprægneringsvæsker såsom Kreosot og imprægneringsvæsker indeholdende Krom, Kobber og Arsen, har vist sig yderst effektive når de tilføres træet korrekt. Hegn opsat på stolper der blev trykimprægneret i 70-, 80,- og sågar i 90 erne, står mange steder - fortsat!

Men de ovenstående væsker er også ekstrem giftige og forurener vores jord og grundvand.

Stigende pres for at imprægnerer træet med miljøvenlige midler i stedet for giftige, har kort fortalt betydet at effektiviteten – imprægneringsvæskernes evne til at holde mikroorganismer ude – er dalet kraftigt.

I praksis er det ikke muligt at imprægnere træets kerne, hvorfor det kun er træets Splintved der imprægneres. Det er ikke muligt, da den "lukkede" cellestruktur i Kernetræet, gør det særdeles svært at "tvinge" imprægneringsvæskerne ind i den del af træet.

Dette er – blandt flere – en afgørende faktor for at sikre en så optimal og langtidsholdbar konservering af træet.

Imprægneringens succes rate, afhænger af flere forhold som alle kan påvirke effektiviteten negativt.

TVÆRTSNIT AF EN IMPRÆGNERET STOLPE

FAKTORER DER KAN PÅVIRKE IMRÆGNERINGEN NEGATIVT.

1. Træsorten:
Nogle trætyper lader sig ikke imprægnere så let. Gran og Lærk er blot enkelte eksempler indenfor kategorien Hårdtræ.

2. Andelen af Splintved og Kerneved:
Splintveddet kan have forskellige struktur. Årringene hér, kan ligge tæt eller "langt fra hinanden" afhængigt af hvor træet er vokset (koldt, varmt) På cylinderdrejet stolper, kan Splintveddet var "kørt af" i den maskinelle forarbejdning af træet, hvorved det relative svært imprægnert-bare Kerneved efterlades sårbart for råd angreb.

3. Fugtindholdet i træet på imprægneringstidspunktet (eller blot fugtindholdet i u-imprægneret træsorter):
Træ med et højt fugtindhold kan ikke imprægneres effektivt, da indtrængningsevnen er markant nedsat som følge at den plads vandmolekylerne optager i træets celler. (Ved NTR kl A trykimprægnering, maskintørres træet derfor forud for, at imprægneringsvæsken trykkes ind i træet maskinelt).

4. Selve imprægneringsvæsken.

5. Imprægneringsprocessen.
Den cyklus som følges i forbindelse med måden hvorpå imprægneringen finder sted (der findes mange forskellige typer rundt om i verdenen). Se pkt. 3.

6. Vindridser generelt:
Mikroorganismer der er trængt ind i træet gennem dets naturlige vindridser.

7. Vindridserne i træet der vokser sig større:
Efter hegnsstolpen er taget i brug, kan vindridsen vokse sig større og dybere, på grund af mangelfuld eller dårlig tørring af træet forud for en eksempelvis trykimprægnerings proces.

8. Imprægneringsvæskens effektivitet over tid:
Over tid, mister væsken sin effektivitet ved jordniveauet pga. træet hér stresses max i forhold til konstant at blive udtørret, og "2 min. senere" op fugtet igen.

9. Mikroorganismerne i jorden bliver resistente overfor imprægneringsvæsken:
Efter et stykke tid, bliver de svampe der bla. findes i jorden omkring tidligere nedsatte trykimprægneret stolper, resistente, og har således ingen problemer med at finde vej ind i de nye imprægneneret stolper.

VIL DU VIDE MERE

Vil du vide mere om Postsaver^® Foliet

• Postsaver^® Foliet – produkt beskrivelse. Læs mere
• VIDEO – Så enkelt montere du et Postsaver^® Folie Læs mere
• SPØRGSMÅL & SVAR – typiske spørgsmål & svar om produkterne Læs mere
• TESTS – alle produkter er testet internt og eksternt. Læs mere
• FIND FORHANDLER – og køb allerede i dag. Læs mere

ØVRIG VIDEN OM:

• STOLPER I JORDEN – effektiv og miljøvenlig behandling så råd mindskes MARKANT. Læs mere
• STØBNING AF STOLPER – overhold dit forsikringsselskabs krav til dækning af evt. stormskader. Læs mere
• OM PRODUKTGARANTIEN – der ydes 20 års produktgaranti . Læs mere